sportsbillede
  

Røgfri Sport

Nye rygeregler i hallerne
D. 15. august 2007 trådte en ny lov om røgfri miljøer i kraft. Denne hjemmeside beskriver, hvad den nye lov kommer til at betyde for kommunernes opgave på idrætsområdet. Med hjemmesiden vil vi gøre det nemmere for kommunerne at indføre de nye rygeregler i idrætshallerne. 

Minimumslov
Den nye lov er en minimumslov. Det betyder, at den enkelte kommune eller idrætshal kan beslutte at gøre en ekstra indsats for at støtte op om lovens intentioner.

Røgfrit miljø
Et røgfrit miljø beskytter mod passiv røg samtidig med, at det forebygger rygestart. Et røgfrit miljø kræver rygeforbud både ude og inde og voksne, der er bevidste om deres ansvar som rollemodeller for børn og unge.

Hvad er Røgfri Sport
Projekt Røgfri Sport er fortsættelsen af kampagnen "Gi' alle et røgfrit valg", der blev sat i gang af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Halinspektørforeningen, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idræts Forbund (DIF).